Helårsdæk er som navnet siger et dæk du kan køre med hele året, men hvad er dets fordele og ulemper ?
Helårsdæk er dæk du kan have siddende på bilen hele året rundt. Det betyder at du slipper for at skulle skifte mellem sommerdæk og vinterdæk et par gange i året. Det gør ikke kun livet lidt lettere, det sparer også penge. Du slipper nemlig for at skulle købe et sæt ekstra fælge. Spørgsmålet er nu, hvorfor kører alle så ikke med den slags dæk ?
Der er klart både fordele og ulemper ved at køre med helårsdæk. De mest fremtrædende fordele er at du sparer penge og slipper for bøvl. Det er alt i alt bekvemmelighed fordelene udgør, for når det kommer til sikkerhed er de ikke helt så gode som sæsondæk. Skal du have det helt rigtige på bilen er det nemlig altid bedst at køre med et dæk der er specielt designet til årstiden. Dermed vil sommerdæk og vinterdæk altid være det optimale valg.
Når dette er sagt, så er helårsdæk de seneste år blevet utrolig gode. Moderne udvikling med computerdesign og forbedret materiale, har gjort den type dæk langt bedre. I dag er afstanden mellem helårsdæk og vinter/sommerdæk blevet langt mindre.
Hvis ikke de er lige så sikre, hvorfor så vælge dem?
Nogle kan have svært ved at få plads til et sæt ekstra dæk i garagen, det kan også være pengene bare ikke er der. Grunden til at vælge et dæk du kan køre på hele året kan være forskellige og behøves ikke nødvendigvis kun bunde i bekvemmelighed. Det man dog skal huske på, er at dækket har lidt fra vinter og lidt fra sommer. Dermed vil det aldrig være 100% optimalt.
Dækket er typisk baseret på samme mønster struktur som et vinterdæk. Dermed får du lamellerne der er vigtige at have for at stå bedre fast i vintervejr. Gummiblandingen er en blanding af vinter- og sommerdæk, så det vil naturligvis miste lidt egenskaber dog ikke alle.
Klimaet her i Danmark er dog ret perfekt til kørsel med helårsdæk. Vi aldrig sommervarmen som de har længere sydpå og heller ikke vinter klima som i nord Norge. Det her "mellem" klima vi lever i, er faktisk ret optimal til kørsel med helårsdæk. Ikke mindst da de er blevet meget bedre de seneste år.
Udvikling har gjort dæk til hele året langt bedre!
Med moderne teknologi og bedre gummiblandinger er dækket til hele året blevet langt bedre. Det opnår ikke helt samme evner om vinteren som vinterdæk, omvendt det samme om sommeren. Det er dog kommet betydelig tættere på. Vil du derfor gerne slippe for bøvlet med at skifte og helst også udgiften til et sæt ekstra fælge, så kan du roligt købe et helårsdæk.
En ting man skal huske er naturligvis stadig dæktryk. Da man ved dette dæk kører med det hele året kan det være nødvendigt at ændre lidt på det. Dermed kan du om sommeren fylde lidt mere tryk på, om vinteren omvendt tage lidt ud. Kører du i sne eller på is, er det altid en god ide at have lidt lavere dæktryk, så får dækket mere angrebsflade og dermed bedre vejgreb.
Hvilken model skal du så vælge ?
Næsten alle producenter af dæk laver et helårsdæk. Kvaliteten af dækket svinger lidt fra mærke til mærke, men dæk ( selv de billige ) er i dag af en utrolig høj kvalitet. Er du f.eks. vant til at køre på Continental, så kan du vælge et helårsdæk fra dette mærke. Du kan forvente at kvaliteten er på samme niveau ved deres helårsdæk, som det er ved deres sommer og vinterdæk.
Vi anbefaler i mange tilfælde at du ikke vælge den dyreste model. Det kan måske lyder lidt underligt, men tit får du ikke valuta nok for pengene der. Det er en god ide at sammenligne dæk i forskellige tests inden du køber. Det kan spare dig flere tusinde kroner når du skifter dæk.
Den vigtigste egenskab du skal kigge efter ved dækket er bremseegenskaber i vådt føre. Det er her du får en ide om hvor meget kontrol du får med dækket. Brændstof og støj er delvis irrelevante. Besparelsen du vil opleve er næsten ikke nævneværdig. Ligeledes er det meget svært at høre om dit dæk har et støjniveau der hedder 68 dB eller 70 dB når du kører på landevejen.
Er de godkendt til vinterkørsel i alle lande ?
Alle helårsdæk i vores sortiment er godkendt til vinterkørsel i alle lande. De er markeret med "3PMSF symbol (Three-Peak Mountain Snowflake)" Det er det lille billede af et snefnug med små bjergtoppe. Når dækket har dette symbol, er det godkendt som vinterdæk. Nogle enkelte modeller ude på markedet er stadig kun markeret med M+S ( Mud and Snow ), disse dæk skal du holde dig fra.
Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for mere rådgivning.
> Se de forskellige modeller helårsdæk ved at trykke her <
Læs også mere om de 3 forskellige dæktyper - KLIK HER.